Åb. 15,3.

Ved glashavet!
Her i vers 3 beskrives den herlige sene, hvor de 144.000 står ved glashavet. De spiller og synger en sang om Gud den Almægtiges fantastiske gerninger og retfærdighed. Denne sang kan på mange måder sammenlignes med den sang Moses og Israelitterne sang efter udgangen fra Egypten 2Mos 15,1-18.

Han blev såret for deres overtrædelser og knust for deres misgerninger; straffen blev lagt på ham, for at de skulle have fred, og de fik lægedom ved hans sår. Han hørte de forløstes fryderåb. Han hørte de genløste synge Mose og Lammets sang. Selvom han først måtte modtage bloddåben, selvom verdens synder skulle hvile tungt på hans uskyldige sjæl, selvom skyggen af en usigelig sorg hvilede over ham, så valgte han dog at tåle korset og skammen i stedet for at nyde den glæde, som han havde for sig.

Aldrig vil man kunne fatte prisen for vor frelse, før de genløste står sammen med Frelseren foran Guds trone. Når så det evige hjems herlighed går op for os i hele sin lyksalighed, skal vi huske på, at Jesus forlod alt dette for vor skyld, at han ikke blot forlod de himmelske boliger, men at han for vor skyld risikerede at lide nederlag og evigt tab. Så skal vi lægge vore kroner for hans fødder og istemme denne sang: "Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og, styrke og pris og ære og lov!" Åb 5,12.

Menneskerne kan aldrig til fulde forstå, hvad deres forløsning har kostet, før de forløste skal stå med forløseren for Guds trone. Når den evige, salige løn viser sig for deres henrykte sanser og deres øjne beskuer det evige livs underfulde herlighed, vil de deltage med Guds engle i sejrssangen: "Lammet, som er slagtet, er værdigt til at få magt og rigdom og styrke og pris og ære og velsignelse" (Åb 5,12) Og Johannes siger, at "hver skabning, som er i himlen op på jorden og under jorden, og hvad der i havet, og alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: ham, som sidder p tronen, og lammet være velsignelse og pris og ære og kraft i al evighed." (13. vers)

Gennem prøvelser og forfølgelse lægges Guds herlighed hans karakter for dagen hos hans udvalgte. Forfulgt og hadet af verden oplæres og opdrages Guds menighed i Kristi skole. De vandrer på trange stier i verden og lutres i trængslens ildovn. De følger Kristus gennem svære kampe, tåler selvfornægtelse og oplever bitre skuffelser; men deres smertelige erfaringer viser dem syndens brøde og ulykke, og de ser på den med afsky. Fordi de har del i Kristi lidelser, er de udset til at få del i hans herlighed. I et himmelsk syn så profeten Guds folks sejr. Han siger: "Og jeg så noget ligesom et glarhav, isprængt med ild. Og jeg så dem, som var gået sejrende ud af kampen ..... stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. Og de sang Moses Guds tjeners, sang og Lammets sang: "Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge!" "Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem." (Åb 15,2-3; 7,14-15).